Hun drømmer

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

En drømmer

som svæver i uvished og

glider med bølgende bevægelser

rundt i ring

gennem klistrede farveklange

af forskellige følelser

 

hun drømmer

om alt

om det, hun ikke kan

hun drømmer

om smil

fra læber, der ikke tilhører

hende

og om ægte tårer

der grædes med grund

 

hun drømmer

om kram

fra nogen, som aldrig

svigter

og om kys fra folk,

der ikke giver ud

 

hun drømmer

om lys

når det er mørkt

og om vinter

når det er sommer

 

en drømmer

som glemmer nuets silhuetter

i stilfærdige øjeblikke

hvor tankerne tager på tur

 

Hun drømmer.

 

At glæde sig..

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

sammenklemte øjne

rynker sammen

om den tilstedeværelse

som ikke er der

 

en summen i maven

fortrænges

længselsfulde håb

titter frem

omkring brystet

tæt ved hjertet

i bankende rytmer

ledes det ud

gennem stilheden

 

natten sværmer

dagen traver

det er weekend snart

Vissen

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

Vissen
som et blad
der ikke har overlevet vinteren
mærker jeg
mig

ÅND!

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

Ånd ind. Ånd ud.
Mærk hjertet
der vibrerer i dit bryst
mærk livet
hvor end det så er
føl det, rør ved det
ånd!
for helvede. ÅND!

Det sorte får

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

det sorte får
gemmer sig i skyggen
kommer frem, når det bliver mørkt
så ingen kan se, så ingen kan håne
dets ulykkelige mæh’en
går i ét med nattens triste sang
den lever i ingenting
alene og forladt

Søvnløs nat

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

fårene er talt
mæh’erne har bredt sig
i min hjerne, som et virvar
af en damptromle
og en hakkemaskine
mast sammen
i hvide pelse
og forsvundne hop

natten er snart blevet væk
i min krops vridninger
rundt omkring
op og ned
side, mave, ryg
solen stiger
med tankernes hast
- det er morgen nu

De nøgne løgne

•januar 8, 2009 • Skriv en kommentar

Det knaser mod min kind
den afbidte træpind
der opholder
min kedsomhed
mørkets hastighed
lurer derude
et sted

frostklar sne
daler i egypten
smil breder sig
på havnens bund
hvor døde lig
aldrig er kommet op

den nøgne løgn

jeg gemmer mig her
væk fra silhuetter
i morgenstundens gylden

du sover nu
dynen dækker mit ansigt
jeg er her ikke
jeg er usynlig

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.